Kiøbenhaffn, Lorentz Benedicht, 1567. 4to. Indbundet i et ganske velbevaret samtidigt hellæderbind af brunt kalveskind med blindtrykte rammer i streg, en bred blindtrykt ramme med symbolske figurer og portrætter. Midterfeltet omgivet af en smallere dekorativ blindtrykt ramme. I midterfeltet med blindtrykt pladestempel ""Prudenc"", alle dyders moder. Den blanke ramme mellem de blindtrykte, er forsynet med spredte håndstempler, stjerner og rosetter, som oprindeligt har været forgyldte. I den brede blindtrykte ramme på bindets bagside findes bogbinderens signatur ""D L"". Ryggen med 3 ægte bind. Lette reparationer på forpermens kanter og hjørner samt reparation på øverste og nederste rygfelt.Ad 1. Titelbladet trykt i rød/sort. 40 blade (sidste tomt). Blad 1b med stort træstukket rigsvåben. De 4 første blade med kantreparationer, her og der med tab af nogle bogstaver. På titelbladet er der tab af ""mectigste"" i Stormectigste. Annoteret i marginer og nogle tekstunderstregninger, alle i gl. hånd. Ellers velbevaret.- Ad 2. 16 blade. Blad 1b træstukket rigsvåben. Enkelte annoteringer. Velbevaret. - Ad 3. 14 blade. Blad 1b træstukket rigsvåben. Velbevaret. - Ad 4. Titelbladet trykt i rød/sort. 30 blade. Blad 1b træstukket rigsvåben. Velbevaret. Alle de 4 forordninger er trykt på godt papir, gennemgående rene og velbevarede.
Reference : 54328
Yderst sjælden samling af disse 4 forordninger som således er den anden udgivne dansk-norske lovsamling. Prototypen (med de 4 samme forordninger) udkom første gang 1562-63, trykt af Hans Zimmermann. Her forligger de i Lorentz Benedichts fornemme tryk. (Se Paulli ""Lorentz Benedicht"", nr. 33-36). Ganske få eksemplarer er stadig i privateje.Lauritz Nielsen, 1373, 700, 646 og 1558. - Thesaurus I, 174, 177, 178, 176.
Herman H. J. Lynge & Son
William Schneider
Silkegade 11
1113 Copenhagen
Denmark
+45 33 155 335
All items may be returned for a full refund for any reason within 14 days of receipt.
"DANSK-NORSK LOVSAMLING MED SØRETTEN 1572 - DANSK RENAISSANCEBIND.
Reference : 57663
(1572)
Kiøbenhaffn, Matz Vingaard, 1572. 4to. Indbundet i et velbevaret samtidigt hellæderbind af brunt kalveskind, permerne med blindtrykte rammer i streg og smalle og brede rullestempler i form af symbolske figurer og portrætter. Midterfeltet med forgyldte blomsterstempler og bjælkerne forsynet med forgyldte rosetter, (forgyldningen slidt). Ryggen har let ophøjede bind og er repareret i øverste og nederste rygfelt.Ad 1. Titelbladet trykt i rød/sort. 40 blade (sidste tomt). Blad 1b med Christian III's træstukne portræt. Nogle marginer med svage skjolder. Enkelte samtidige marginalnoter. Titelinddelinger tilføjet i rødt og blåt. - Ad 2. 16 blade. Blad 1b træstukket rigsvåben. Enkelte annoteringer i marginer i gl. hånd. Kapitelinddelinger i rødt. - Ad 3. 14 blade. Blad 1b træstukket rigsvåben. Svag skjold på de sidste blade. Kapitelinddelinger i rødt. - Ad 4. Titelbladet trykt i rød/sort. 30 blade. Blad 1b træstukket rigsvåben. De sidste blade lettere brunplettede. Kapitelinddelinger i rødt. Alle de 4 forordninger er trykt på godt papir. På forpermens inderside talrige gl. ejernavne og tilskrifter. På første titelblad ""Tychinos Befriius Lund Eccle Canonicus huius libri perf & possesor. Ao 1572"".
Yderst sjælden samling af disse 4 forordninger som således er den tredie udgivne dansk-norske lovsamling. Prototypen (med de 4 samme forordninger) udkom første gang 1562-63, trykt af Hans Zimmermann, anden gang trykt af Lorentz Benedicht og her forligger de alle 4 i Mads Vingaards smukke tryk.Thesaurus I, 174, 177, 178 og 176. - Lauritz Nielsen, 1374, 701, 647, 1559.