‎Frege's Notion of Bedeutung : Tension and Transformation‎

‎Leiden, 2003 235pp. + 2pp. theses, 27cm., text in English, Doctoral Dissertation (Universiteit Leiden, the Netherlands), softcover, stamp at verso of title page, text is clean and bright, good condition, F113242‎

‎Ethik des Altertums. Darmstadt, WB, 1971. 64 p. Cl. 24 cm (Repr. München, Bln., 1931) ‎

‎Résumé de la philosophie synthétique de Herbert Spencer‎

‎Félix Alcan. Non dateé. In-8. Relié demi-cuir. Etat d'usage, Coins frottés, Dos abîmé, Papier jauni. 690 pages. Quelques rousseurs. Auteur et titre dorés au dos - Nombreuses épidermures.. . . . Classification Dewey : 100-PHILOSOPHIE ET DISCIPLINES CONNEXES‎

‎ Classification Dewey : 100-PHILOSOPHIE ET DISCIPLINES CONNEXES‎

‎Résumé de la philosophie synthétique de Herbert Spencer. Précédé d'une préface de Herbert Spencer. Traduction française par Henri de Varigny. Cinquième édition‎

‎ ,Paris, Félix Alcan 1911, 690 pp., 1 vol. in 8 br. adhésif au dos.‎

‎Aux origines de la pensée politique américaine.‎

‎ Broché, 20X13 cm, 2004, 412 pages, éditions Buchet Chastel. Très bon état.‎

‎Aux origines de la pensée politique américaine‎

‎BUCHET CHASTEL 2004 420 pages collection Les Essais. 13 8x3x19 8cm. 2004. Broché. 420 pages.‎

‎De Marx à Kant‎

‎PUF, Politique d'aujourdhui, 1995, 431 pp., broché, pli de lecture sur le dos, couverture jaunie, état satisfaisant.‎

‎Pour une critique du jugement politique. Comment repolitiser le jeu démocratique.‎

‎ Editions du Cerf, 1998, in-8°, 308 pp, broché, couv. illustrée, bon état (Coll. Passages), envoi a.s.‎

‎La démocratie ne peut pas vivre sans démocrates. Devant le constat courant d'une politique devenue « politicienne » et de l'abstentionnisme des citoyens, voici un livre qui se propose de repolitiser la politique et d'élaborer une véritable politique du jugement. La politique se réduit-elle à une éthique ? La gauche, française ou américaine, existe-t-elle encore ? N'y a-t-il place que pour une politique de la volonté ? Frayant des passages entre la philosophie, l'histoire et la politique ; entre la Révolution américaine et la Révolution française ; entre l'école de Francfort et la pensée politique française tout en analysant l'actualité politique – européenne ou américaine –, l'auteur donne corps à une théorie politique confrontée à la diversité de pensées allant de Kant, Marx ou Rosa Luxemburg à celles de contemporains tels Habermas ou Gadamer, et ancrée dans le débat actuel entre libéraux et républicains. La politique du jugement mise en avant par l'auteur part de la forme libérale de la démocratie (contrat entre deux volontés indépendantes) pour aboutir à une politique de la responsabilité et de la solidarité. Elle propose ainsi d'articuler les conditions de possibilité de la fraternité, fondement de la république moderne. — "À quelles conditions peut-on opérer une pratique effective de politique démocratique ? Dick Howard, professeur de philosophie politique à l'université de Stony Brook (État de New York), tente de répondre à cette question. Il s'agit, pour lui, de repolitiser le jeu démocratique en passant d'une politique de la volonté à une politique du jugement. La troisième Critique de Kant (Critique du jugement) s'inscrit derrière cet essai, avec, dans la tentative d'actualisation, les pensées de Cornelius Castoriadis et de Claude Lefort. Servent aussi, comme appui à la démonstration, l'histoire des Révolutions américaine et française ainsi que la théorie critique de l'école de Francfort ou les théoriciens de la philosophie politique américaine contemporaine..." (Rémy Hebding, Autres Temps, 1998) Désormais les frais d'envoi sont de 6 € seulement pour les livres jusqu'à 1 kg (colissimo suivi), pour la France métropolitaine.‎

‎Englischer Philosoph.‎

‎O.J. (um 1800). Kupferstich (Brustbild in ovaler Umrahmung). Bild- und Blattgrösse: 14 x 9,1 cm. Montiert auf Papier (32,2 x 19,5 cm.).‎

‎Bis zum Bildrand beschnitten.‎

‎The evidential argument from evil‎

‎Bloomington, Indiana University Press 1996 xx + 357pp., softcover, 23cm., VG‎

‎Om Afsindighed og Tilregnelse, et Bidrag til Psychologien og Retslæren. - [DEDIKATIONSEKSEMPLAR AF VÆRKET, DER INDLEDTE STRIDEN OM VILJENS FRIHED.]‎

‎Kjøbenhavn, A. Seidelin, 1824. 8vo. Indbundet i et pænt, samtidigt halvlæderbind med enkel rygforgyldning og forgyldt titeletiket på ryg. Øvre kapitæl og ydre false med slid. Kantslid. Hjørner stødte. Med egenhændig dedikation fra forfatteren på forsatsbladet. Trykt på skrivepapir. Ren og pæn indvendig. (4),VIII,117,(1: errata) pp.‎

‎Et nydeligt dedikationseksemplar af den sjældne originaludgave af Howitz' vigtigste skrift, - værket, der indledte den danske strid om viljens frihed, den såkaldte Howitz-fejde.""Med afhandlingen ""Om Afsindighed og Tilregnelse, et Bidrag til Psykologien og Retslæren"", indledte Howitz i 1824 det 19. århundredes danske diskussion om viljens frihed."" (Koch, Den danske idealisme, p. 183). Howitz mente, at samtidens retslærde (med Ørsted i spidsen) ikke forstod forholdet mellem menneskets normale fornuftstilstand og den afsindige tilstand, og han påbegyndte dermed en diskussion af det juridiske begreb om tilregnelighed, bag hvilket han mente at se Kants frihedslære. På flere fronter foregriber han emner, der forekommer meget moderne. For det første var hans mål, i opposition til Ørsted, at få ændret synet på domme i straffesager, hvor ydre omstændigheder burde siges at kunne svække den sagsøgtes evne til at handle fuldt rationelt, - en foregriben af moderne retspraksis.Samtidig behandler han spørgsmålet om sindssygdom som et spørgsmål om enhver anden legemlig sygdom. Han gør sig til talsmand for en biologisk funderet psykiatri, der sidestiller psykiske lidelser med fysiske lidelser ved at finde sædet for denne type sygdomme i hjernen. Ved at anse afsindighed og dermed også utilregnelighed for en indskrænkning af fornuften eller dens brug skyldet en sygdom i et af legemets organer, konkluderer han blot, at fornuftens indflydelse på den afsindiges handlinger ikke er tilstrækkelig. Ved at betragte sindslidelser som somatiske, dvs. som fysiske sygdomme placeret i hjernen, mener Howitz, at den egentlige utilregnelige eller afsindige tilstand nemt kan adskilles fra den lidenskabeligt bestemte tilstand, og de afsindige udgør ingen forskel fra den øvrige menneskeslægt, men er blot en underafdeling blandt de syge mennesker. ""Manglen på fornuftig selvbestemmelse kan foreligge i grader. Med eksempler hentet fra psykiatrien kan Howitz vise, at distinktionen mellem afsindighed og tilregnelighed ikke er skarp, og at der findes en række overgangstilstande mellem normalitet og total afsindighed. Dette medfører, at den frihed, som både Ørsted og Howitz hævder er træk ved det raske og normale menneske, kan foreligge i grader, og at tilregneligheden i overensstemmelse hermed kan være større eller mindre. Når dette er tilfældet, må dommeren også inddrage overvejelser over frihedsgrader i forbindelse med strafudmåling, hvilket Ørsted jo havde benægtet."" (Koch, Den danske idealisme, p. 187).Med Hume og Spinoza søger Howitz at gendrive Kants lære om menneskets frihed. Med Hume sætter han lighedstegn mellem forholdet motiv-handling og forholdet årsag-virkning, og således kan der ifølge Howitz når det gælder menneskelige handlinger, heller ikke findes noget, der er uden årsag. Howitz opfattede dog ikke, helt på linie med Hume, denne naturnødvendighed som værende i modstrid med friheden. Der er ingen tvivl om, at et skrift af en art som Howitz' ""Om Afsindighed og Tilregnelse"" har virket provokerende på den filosofisk idealistiske samtid, der ikke anerkendte nogen form for materialistisk determinisme, og det var nærmest en nødvendighed for at A.S. Ørsted at svare på dette provokerende skrift. Således skriver Ørsted allerede samme år ""Et Par Ord"" i Anledning af den foranstaaende Afhandling"". Fejden, striden om viljens frihed, er nu i fuld gang, og hele det filosofiske Danmark inddrages heri. Allerede samme år svarer Howitz igen på Ørsteds svar, med sit værk ""Determinismen eller Hume imod Kant"". Howitz fastholder heri sine meninger fra det første indlæg, og sætter trumf på ved bl.a. at påpege, ""at den kantske frihed er en videnskabelig uting, idet det må gælde for såvel den moralske som den fysiske natur, at den er underkastet love."" (Koch, p. 191)""Med Howitz' 180 sider store antikritik fik striden om viljens frihed en uheldig litterær drejning og kom mere til at handle om den rette tolkning af filosofiske påstande end om den sag, der lå Howitz på hjerte. Han citerede talrige autoriteter og diskuterede indgående, hvorvidt Kants erkendelsesteori og moralfilosofi rummer indre modsigelser eller ej. Da Ørsted kort efter vendte sig imod Howitz' antikritik, fandt han rig anledning til at understrege, at Howitz' filosofiske indsigt var betydelig mindre end hans arrogance over for anderledes tænkende."" (Koch, p. 191).I 1825 udgav Howitz sit sidste indlæg i fejden, ""Ultimatum, angaaende Determinismen og Etatsraad Ørsteds Fortsatte Bemærkninger om samme"", et skarpt og klart værk. Året efter døde han.Presentation-copy of Howitz' most important philosophical work. With his first work of 1824, ""Om Afsindighed og Tilregnelse..."" Howitz initiated the important 19th century Danish discussion on free will. Howitz claimed that those learned in the law (at that time led by Oersted) did not understand the relationship between the normal rational state of man and the mad state, and he thus initiated a discussion about the legal term of imputability, behind which he meant to see Kant's notion of liberty.With the thoughts of Hume, Howitz sets out to refute Kant's notion of human free will. He equals the relationship between motivation and act with the relationship between cause and effect, and thus, according to Howits, there can be no human act without cause. Like Hume, Howitz did not understand this natural necessity as being in opposition to freedom.After Howitz' first work, Oersted answers back in 1824 with his ""Et Par Ord..."", and after this, two other works by both follow. All three by Howitz are rare.‎

‎Om Afsindighed og Tilregnelse, et Bidrag til Psychologien og Retslæren. - [INITIATING THE ""HOWITZ-DISPUTE"" ON FREE WILL - PRESENTATION-COPY FOR GRUNDTVIG]‎

‎Kjøbenhavn, 1824. Small 8vo. Original paper covered boards. Remains of gilt title-plabel to spine. Spine worn and corners bumped. Internally brownspotted. (4), VIII, 117"" (1) pp. ‎

4 Images

‎Magnificent presentation-copy - for Grundtvig - of the scarce first edition of Howitz' most important philosophical work. With his first work of 1824, ""Om Afsindighed og Tilregnelse..."" Howitz initiated the seminal 19th century Danish discussion on free will, known as the ""Howitz-dispute"". Inscribed to front free end-paper: ""Til / Hr. Pastor N. F. S. Grundtvig / Ærbødigst / fra / Forfatteren"" (i.e. ""For / Mr. Pastor N. F. S. Grundtvig / most respectfully / from / the author"". The Danish pastor Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) is arguably, together with Kierkegaard (and perhaps Hans Christian Andersen) the most influential Danish author of all time. He holds a unique position in Danish cultural history, profoundly forming Danish society, the national spirit of which is still widely Grundtvigian. Danish national institutions are widely based on Grundtivg's ideals, and the new form of nationalism that his ideas gave rise to in the last half of the 19th century still permeates Danish society and Danish national understanding. In this foundational work ""On Madness and Ascribing Responsibility:"", Howitz claimed that those learned in the law (at that time led by Oersted) did not understand the relationship between the normal rational state of man and the mad state, and he thus initiated a discussion about the legal term of imputability, behind which he saw Kant's notion of liberty. With the thoughts of Hume, Howitz sets out to refute Kant's notion of human free will. He equals the relationship between motivation and act with the relationship between cause and effect, and thus, according to Howits, there can be no human act without cause. Like Hume, Howitz did not understand this natural necessity as being in opposition to freedom.""The so-called “Howitz-dispute,” which arose in Copenhagen in the second half of the 1820s, represents a sort of tear in a monotonous and uniform ideological fabric, whose consequences are destined to last until the middle of the century and ideally join together with the strongest continental currents. The dispute takes its name from the Danish professor of forensic medicine, Frantz Gotthard Howitz (1789-1826), who wrote in 1824 the treatise On Madness and Ascribing Responsibility: A Contribution on Psychology and Jurisprudence, in which he considered a problem to which the entire post-revolutionary civil society was looking for a fair solution, namely, the problematic relationship between madness and the ascription of responsibility. The treatise immediately evoked a number of critical reactions, since the author “accused” the Danish law of the time of being based on Kant’s view of morality. Howitz’s treatise has the merit of originality not only because, from a chronological point of view, it comes before many of the most important writings on the theme of madness and imputability (and its author is thoroughly acquainted with the inter-national scientific literature on mental illnesses), but also because it shows how at the root of the Danish clinical and legal reasoning of the time, there was the Kantian moral doctrine."" (Ingrid Basso: On Madness and Free Will: a Kantian Debate in Denmark in the First Half of 19th Century). ‎

‎Determinismen eller Hume imod Kant. Et philosophisk Forsvar for Afhandlingen om Afsindighed og Tilregnelse. - [THE FIRST DANISH TRANSLATION OF HUME - WITHIN THE IMPORTANT DANISH DISCUSSION ON FREE WILL]‎

‎Kjøbenhavn, Andreas Seidelin,1824. 8vo. Indbundet i et nyere grønt helshirtbind med forgyldt rygtitel. Lettere brunet, ellers ren og pæn indvendig. XII,180 pp.‎

‎Den sjældne originaludgave af det andet af Howitz' vigtigste filosofiske skrifter, hans andet indlæg i striden mod Ørsted om viljens frihed. Heri findes tillige den første danske Hume-oversættelse: ""Om Frihed og Nødvendighed"", oversættelsen af afsnit 8 i ""An Enquiry Concerning Human Understanding."" I datidens Danmark var der få lærde, der kunne engelsk, og engelske skrifter var langt mindre indflydelsesrige end tyske og franske. Hume var således ikke tidligere særligt kendt i Danmark, og det er Howitz, der sætter fokus på ham og hans filosofi i Danmark.Med sin afhandling fra tidligere samme år, ""Om Afsindighed og Tilregnelse, et Bidrag til Psykologien og Retslæren"", indledte Howitz i 1824 det 19. århundredes danske diskussion om viljens frihed."" (Koch, Den danske idealisme, p. 183). Howitz mente, at samtidens retslærde (med Ørsted i spidsen) ikke forstod forholdet mellem menneskets normale fornuftstilstand og den afsindige tilstand, og han påbegyndte dermed en diskussion af det juridiske begreb om tilregnelighed, bag hvilket han mente at se Kants frihedslære. Hans mål var at få ændret synet på domme i straffesager, hvor ydre omstændigheder burde siges at kunne svække den sagsøgtes evne til at handle fuldt rationelt, - dette foregriber således et fokus på faktorer, der i dag lægges megen vægt på, når der afsiges domme.Med Hume søger Howitz således at gendrive Kants lære om menneskets frihed. Han sætter lighedstegn mellem forholdet motiv-handling og forholdet årsag-virkning, og således kan der, ifølge Howitz, når det gælder menneskelige handlinger, heller ikke findes noget, der er uden årsag. Howitz opfattede dog ikke, helt på linie med Hume, denne naturnødvendighed som værende i modstrid med friheden.Efter Howitz' første skrift svarer Ørsted i 1824 igen med sin ""Et Par Ord"" i Anledning af den foranstaaende Afhandling"". Howitz' værk, ""Determinismen eller Hume imod Kant"" er et gensvar på Ørsteds svar, og Howitz fastholder sine meninger fra det første indlæg, og sætter trumf på ved bl.a. at påpege, ""at den kantske frihed er en videnskabelig uting, idet det må gælde for såvel den moralske som den fysiske natur, at den er underkastet love."" (Koch, p. 191)""Med Howitz' 180 sider store antikritik fik striden om viljens frihed en uheldig litterær drejning og kom mere til at handle om den rette tolkning af filosofiske påstande end om den sag, der lå Howitz på hjerte. Han citerede talrige autoriteter og diskuterede indgående, hvorvidt Kants erkendelsesteori og moralfilosofi rummer indre modsigelser eller ej. Da Ørsted kort efter vendte sig imod Howitz' antikritik, fandt han rig anledning til at understrege, at Howitz' filosofiske indsigt var betydelig mindre end hans arrogance over for anderledes tænkende."" (Koch, p. 191).‎

‎Ultimatum, angaaende Determinismen og Etatsraad Ørsteds Fortsatte Bemærkninger om samme.‎

‎Kjøbenhavn, A. Seidelin, 1825. 8vo. Indbundet i et nyere sort helshirtbind med forgyldt rygtitel. Særdeles ren indvendig. (2),68,(1: errata) pp.‎

‎Originaludgaven af Howitz' tredie og sidste indlæg i fejden mod Ørsted om viljens frihed, -den sjældneste af de tre og tillige det klareste og bedste af hans tre indlæg.I dette afsluttende værk løsriver Howitz sig fra materialismen og betragter den som ren erfaringssandhed. Således kommer indeterminismen til at benægte årsagssætningens almene gyldighed, og erfaring som grundlaget for videnskaben ryger. Med den første af afhandlingerne fra 1824, ""Om Afsindighed og Tilregnelse, et Bidrag til Psykologien og Retslæren"", indledte Howitz det 19. århundredes danske diskussion om viljens frihed. Howitz mente, at samtidens retslærde (med Ørsted i spidsen) ikke forstod forholdet mellem menneskets normale fornuftstilstand og den afsindige tilstand, og han påbegyndte dermed en diskussion af det juridiske begreb om tilregnelighed, bag hvilket han mente at se Kants frihedslære. Hans mål var at få ændret synet på domme i straffesager, hvor ydre omstændigheder burde siges at kunne svække den sagsøgtes evne til at handle fuldt rationelt, - dette foregriber således et fokus på faktorer, der i dag lægges megen vægt på, når der afsiges domme.Med Hume søger Howitz således at gendrive Kants lære om menneskets frihed. Han sætter lighedstegn mellem forholdet motiv-handling og forholdet årsag-virkning, og således kan der, ifølge Howitz, når det gælder menneskelige handlinger, heller ikke findes noget, der er uden årsag. Howitz opfattede dog ikke, helt på linie med Hume, denne naturnødvendighed som værende i modstrid med friheden.Efter Howitz' første skrift svarer Ørsted i 1824 igen med sin ""Et Par Ord"" i Anledning af den foranstaaende Afhandling"". Howitz' andet værk fra 1824, ""Determinismen eller Hume imod Kant"", er et gensvar på Ørsteds svar, og Howitz fastholder sine meninger fra det første indlæg og sætter trumf på ved bl.a. at påpege, ""at den kantske frihed er en videnskabelig uting, idet det må gælde for såvel den moralske som den fysiske natur, at den er underkastet love."" (Koch, p. 191)""Med Howitz' 180 sider store antikritik fik striden om viljens frihed en uheldig litterær drejning og kom mere til at handle om den rette tolkning af filosofiske påstande end om den sag, der lå Howitz på hjerte. Han citerede talrige autoriteter og diskuterede indgående, hvorvidt Kants erkendelsesteori og moralfilosofi rummer indre modsigelser eller ej. Da Ørsted kort efter vendte sig imod Howitz' antikritik, fandt han rig anledning til at understrege, at Howitz' filosofiske indsigt var betydelig mindre end hans arrogance over for anderledes tænkende."" (Koch, p. 191).‎

‎L'HOMME QUI CROYAIT EN L'HOMME. JEAN-JACQUES ROUSSEAU‎

‎Paris, GALLIMARD, DECOUVERTES, 1989; in-12 broché, 280 pp. Nom en garde. TRES BON ETAT‎

‎ Nombreux titres disponibles en Philosophie. ‎

‎Triomphe de la vulgarité ou Le Tout-un-chacun.‎

‎Editions de l'Olivier. 2008. In-8. Broché. Bon état, Couv. convenable, Dos satisfaisant, Intérieur frais. 219 pages.. . . . Classification Dewey : 100-PHILOSOPHIE ET DISCIPLINES CONNEXES‎

‎ Classification Dewey : 100-PHILOSOPHIE ET DISCIPLINES CONNEXES‎

‎Scientific Reasoning: The Bayesian Approach.‎

‎La Salle, Open Court, (1989). Softcover. XII,312 pp.‎

‎The edges of Augustanism ; The aesthetics of spirituality in Thomas Ken, John Byrom and William Law‎

‎The Hague, M.Nijhoff 1972 [ix +] 164pp., in the series "International Archives of the History of Ideas" vol.53, cloth, dustwrapper, Very good, R33656‎

‎Réflexions sur l'indépendance‎

‎Charles dessart 1945 in12. 1945. Broché.‎

‎Bon état sous papier de soie avec bandeau commercial intérieur propre pages non coupées qq rousseurs sur tranche de tête‎

‎Intentionalität als Verantwortung. Geschichtsteleologie und Teleologie der Intentionalitat‎

‎Köln, 1973 vii + 256pp., 21cm., Academic dissertation (Inaugural-Dissertation zur Erlangung des Doktorgrades der Philosophischen Fakultät der Universität zu Köln)‎

‎Messianisme ou Réforme absolue du Savoir Humain; nommément Réforme des Mathematiques comme Prototype de l'accomplissement inal de la Religion.‎

‎Paris, Firmin Didot. 1847. 4°. 2 f. n.ch., 56 p., 392 p., CCCXXVIII p. Avec un frontispice gravé. Reliure pleine toiile récente, titre doré. Couverture conservée.‎

‎Deuxième version révisée du premier volume de l'œuvre principale de Hoenë-Wronski avec le texte sur la réforme des mathématiques. Plusieurs feuilles avec des notes manuscrites d'une main inconnue sont jointes. Une feuille avec un portrait de Hoenë dessiné au crayon.‎

‎Messianisme. Union finale e la Philosophie et de la Religion constituant la Philosophie Absolue. Tome II: Métapolitique messianique.‎

‎Paris, Imprimerie de Jules Didot l'ainé. 1839. 4°. 266 p., 1 p .n.ch. Errata. Broché, couverture imprimée.‎

‎Edition originale. La deuxieème partie de la première version de son chef'oeuvre messianique. La 4 page de la couverture avec une publicité pour le "Bureau du Messianisme à Paris, Rue Saint-honoré 332". Couverture abimée. Mouillures.‎

‎Adresse aux Nations Civilisées sur leur sinistre désordre révolutionnaire comme suite de la réforme du savoir Humain.‎

‎Paris, De l'imprimerie de Firmin Didot Frères aux Bureau du Messianisme: 1848. 4°. VIII p., 48 p. Broché.‎

‎Caillet 11486. - Edition originale. - "Tres rare, tous les ouvrages de Wronski ayant été vendus à des épiciers, au poids du papier par vengeance de livrairie" (Caillet). - Manque la deuxième feuille de la couverture. Rousseurs.‎

‎Développement progressif et but final de l'Humanité.‎

‎Paris, Amyot, éditeur des oeuvres de H.Wronski. 1861. 8°. XV S., 416 S., Halblederband der Zeit mit goldgeprägtem Rückentitel.‎

‎"Oeuvres posthumes I." - Caillet 11500. - Erste Ausgabe. - Herausgegeben aus den nachgelassenen Unterlagen von der Witwe des 1853 verstorbenen Philosophen und Mathematikers. Hoëne, Mitbegründer des polnischen Messianismus, verbrachte die meiste Zeit seines Lebens in Frankreich und verfasste seine Werke ausschliesslich in französischer Sprache. In seiner Geschichtsphilosophie bildet die Gegenwart die letzte Geschichtsepoche, an deren Ende der Messianismus die Verwirklichung der absoluten Vernunft bewirkt. "Aber man kann nicht leugnen, dass er ein origineller Denker war, dessen Werke eine Fundgrube von interessanten Gedanken bleiben" (Ueberweg/Heinze V, S. 314). - Einband fleckig und berieben. Stellenweise schwach fleckig. Handschriftlicher Besitzvermerk auf dem Vortitel. S. 52 mit Notizen von alter Hand. S. 366-378 mit feinen roten Unterstreichungen. - "Oeuvres posthumes I." - Caillet 11500 - Première édition. Publié à partir des documents légués par la veuve du philosophe et mathématicien, co-fondateur du messianisme polonais, qui mourut en 1853 et passa la plus grande partie de sa vie en France, écrivant ses œuvres exclusivement en français. Dans sa philosophie de l'histoire, le présent est la dernière période de l'histoire, à la fin de laquelle le messianisme entraîne la réalisation de la raison absolue. "Mais on ne peut pas nier qu'il était un penseur original, les œuvres mangent restent un trésor de pensées intéressantes" (Ueberweg/Heinze vol. 5, p. 314). - Couverture tachée et frottée. Faibles rousseurs. Note manuscrite de propriété sur le prétitre. Anciennes notations à la page 52. Soulignements en rouge aux pages 366-378.‎

‎Manifeste historique concernant l'actuelle réforme du savoir humain.‎

‎S.l. [Paris], [Firmin Didot frères], s.d. (1847) in-4, ccxxiv pp., demi-chagrin cerise, dos à nerfs orné de filets à froid, tranches mouchetées (reliure de l'époque). Rousseurs.‎

‎Extrait d'amateur qui a isolé la seconde partie de l'ouvrage intitulé Résolution générale des équations algébriques de tous les degrés, laquelle comprend au départ 136 pages de mathématiques. L'inclusion de cette vaste réflexion en annexe d'un texte purement scientifique trouve - enfin, si l'on veut - une explication dans la notice introductive : "La présente Résolution générale des équations est extraite du second tome de notre Réforme absolue du savoir humain, nommément de la Réforme de la Philosophie, où elle est annexée au Manifeste historique qui, servant de transition de la réforme des mathématiques à la réforme de la philosophie, et offrant par la première la garantie scientifique de la seconde, forme le Supplément à cette finale Réforme de la philosophie". Où comment noyer le poisson dans une sauce obscura per obscuriora.Rien d'étonnant à cela : Hoëné-Wronski (1776-1853), mathématicien et métaphysicien polonais, et vrai fou littéraire, inspiré par la Kabbale, publia quantité d'ouvrages confus mêlant toutes les disciplines et inspirées par un désir d'élaborer une "Réforme générale du savoir humain", comprenant aussi bien la théorie du mouvement spontané que l'art de gouverner, le tout appuyé sur des démonstrations mathématiques qui furent peu reconnues par les contemporains.Seulement deux exemplaires au CCF (Institut et Rouen). - - VENTE PAR CORRESPONDANCE UNIQUEMENT - LIEN DE PAIEMENT, NOUS CONSULTER.‎